2.5 GHz henviser til frekvensbåndet 2500-2690 MHz. 2.5 GHz-båndet distribueres til mobiloperatører via en auktion i april/maj 2010. 2.5 GHz båndet er velegnet til lancering af LTE ydelser, da det pt. ikke servicerer anden trafik, og LTE udstyr på nuværende tidspunkt kun understøtter 2.5 GHz frekvenser.
2G henviser til andengenerationsmobilnet, herunder GSM-net, der kan transmittere tale og begrænset datakommunikation, herunder fax og sms-beskeder.
3G henviser til tredjegenerationsmobilnet, der kan transmittere tale, data og multimedieindhold ved høj hastighed.
ADM-tjeneste eller (Application Development and Maintenanceservice) henviser til udvikling og vedligeholdelse af softwareapplikationer.
ADSL (Asymmetric Digital Subscriber Line) er baseret på DSL-teknologi.
ARPU (Average Revenue per User) henviser til gennemsnitlig omsætning pr. kunde opgjort per måned. TDC beregner ARPU for en given produktkategori som omsætning i alt divideret med den gennemsnitlige kundebase i den pågældende periode.
ATM (Asynchronous Transfer Mode)henviser til en dedikeret koblingsteknologi til LAN- og WAN-net, der understøtter tale og video i realtid såvel som data.
Avoidable cost henviser til en metode, hvor prissætningen af en specifik serviceydelse alene er baseret på de trafikrelaterede omkostninger, der ville falde bort, hvis serviceydelsen ikke længere produceres. Avoidable cost-metoden adskiller sig fra de udbredte LRAIC/LRIC-principper ved ikke at medtage omkostninger, der er fælles for flere serviceydelser, og som ikke øges i takt med stigning i volumen for den specifikke serviceydelse.
Bedste praksis-analyse henviser til en prisreguleringsmetode, der indebærer, at samtrafikpriserne for operatører med SMP-status sættes lig med priserne for tilsvarende danske såvel som udenlandske operatører. Frem til 2009 blev mobiltermineringspriser for TDC, Sonofon og TeliaSonera fastsat på basis af en bedste praksis-analyse. Fra og med 2009 er det kun Barablus mobiltermineringspriser, der fastsættes i henhold til en bedste praksis-analyse.
Bredbånd henviser til former for datakommunikation med en bestemt båndbredde, der, afhængig af den relevante kontekst, opfattes som betydelig høj eller 'bred' ud fra en betragtning om kapaciteten til at transmittere data. De mest udbredte bredbåndsteknologier er kabelmodem, DSL, mobilbredbånd og optiske fibre. TDC anvender IT- og Telestyrelsens definition, hvor bredbånd betyder hastigheder på 144 kbit/s eller højere.
BSA eller bitstrømsadgang henviser til en situation, hvor teleselskabet installerer en højhastighedsopkobling til kunden (f.eks. ved at installere det foretrukne DSL-udstyr og konfigurering i kundens lokalnet) og derefter stiller opkoblingen til rådighed for en tredjepart, som kan tilbyde højhastighedstjenester til kunderne.
Cash conversion, som defineret af TDC, henviser til andelen af driftsoverskuddet konverteret til frit cash flow fra driften. TDC definerer dette som frit cash flow fra driften divideret med EBITDA.
CLV (Customer Lifetime Value), inden for marketing henviser dette til 'dagsværdien' af fremtidige pengestrømme, der kan tilskrives kundeforholdet.
CMT (Corporate Management Team) henviser til TDC's koncernledelse.
COMCO henviser til den schweiziske konkurrencemyndighed med det tyske navn Wettbewerbskommission (WEKO). De træffer afgørelser i sager vedrørende samordnet praksis og misbrug af dominerende markedsindflydelse eller fusion.
ComCom henviser til den schweiziske telestyrelse (Die Eidgenössische Kommunikationskommission), den uafhængige regulerende myndighed på det schweiziske telekommunikationsmarked.
CPE (Customer Premises Equipment) henviser til kundeplaceret udstyr. CPE er den hardware, der er nødvendig for at kunne håndtere telefoni og datatrafik. Telefoniprodukter spænder fra store omstillingssystemer (PABX) til de største erhvervsvirksomheder til enkeltstående telefonapparater, der sælges til små erhvervskunder. Produkter, der håndterer datatrafik, består hovedsageligt af routere, switches.
CVR (Det Centrale Virksomhedsregister) henviser til et centralregister over danske virksomheder. Forkortelsen, efterfulgt af et nummer bestående af otte tal, anvendes til unik identifikation af enhver lovligt registreret virksomhed i Danmark.
DCS1800 (Digital Cordless Standard 1800) henviser til GSM opereret i frekvensområdet 1800 Mhz.
Dial up henviser til en internetforbindelse, der benytter en normal telefonlinje.
DOCSIS (Data over Cable Service Interface Specification) henviser til krav vedrørende supportinterfaces til kommunikation og drift i forbindelse med et kabelsystem til overførsel af data. Det muliggør tilføjelse af overførsel af data ved høj hastighed til et eksisterende kabel-tv-system (CATV). Der er vedtaget tre internationale DOCSIS standarder: DOCSIS 1.1, DOCSIS 2.0 og DOCSIS 3.0.
DSC6 henviser til en specifik licens til at etablere og drive et offentligt mobilkommunikationsnet (DCS1800) med dermed forbundne basaltjenester i Danmark, der er udstedt i henhold til §§ 3 og 11 stk. 1.-2. i lov nr. 486 af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation.
DSL (Digital Subscriber Line) henviser til en teknologi, der gør det muligt at anvende kobberbaserede telefonlinjer til transmission af data ved høje hastigheder mellem centralen og kunden.
DSLAM (Digital Subscriber Line Access Multiplexer) henviser til netudstyr, normalt i en teleselskabs centralbygning eller et af dets knudepunkter, som modtager signaler fra flere kunders DSL-forbindelser og ved hjælp af multipleksere sender dem videre til en højhastighedstransportlinje, og dermed gør det muligt at tilslutte telefonlinjer hurtigere til internettet.
DSL-modemmer og andet forbindelsesudstyr anvendes til at skabe LAN- og WAN-løsninger.
DTT henviser til digitalt terrestrisk tv, som anvender digital teknologi til at transmittere til almindelige antenner, og som anvendes i stedet for de analoge signaler, der snart afskaffes i Danmark.
Dual play henviser til samlet udbud af telefoni og internet over samme accessforbindelse. Dual play-kombinationer er medtaget som to kunder i det samlede antal af kunder. Alle Fullrates xDSL-kunder er medtaget som dual play-kunder. Et dual play-abonnement skal omfatter begge tjenesteydelser.
DWDM (Dense Wavelength Division Multiplexing) henviser til en optisk teknologi, som øger båndbredden i eksisterende fiberoptiske transportnet.
EBITDA henviser til Earnings before depreciation, amortization and special items = Resultat før afskrivninger, amortiseringer og særlige poster.
EBITDA margin henviser til forholdet mellem EBITDA og omsætning.
EDGE (Enhanced Data rates for GSM Evolution) henviser til kodning, der kan sætte hastigheden væsentligt i vejret på GSM-nettet, så der kan sendes og modtages data syv gange hurtigere end via GSM, hvilket giver plads til interaktiv billedkommunikation, billed- og videopostkort via e-mail og anden luftbåren multimedia. Denne kodningsteknologi kaldes også 2,5G for at antyde nogle indbyggede 3G-lignende egenskaber, selvom den anvender (dele af) den eksisterende GSM-infrastruktur.
Equity free cash flow henviser til EBITDA korrigeret for poster uden likviditetsvirkninger, pensionsbidrag, betalinger vedrørende hensættelser, ændringer i nettodriftskapitalen, nettorentebetalinger, betalt selskabsskat samt pengestrømme vedrørende anlægsinvesteringer (i alle tilfælde eksklusive særlige poster)
Ethernet henviser til en form for netteknologi til lokale net (LAN) og er i stigende grad anvendt i IP-net.
EUL, Enhanced Uplink eller High Speed Uplink Packet Access (HSUPA) henviser til en 3G mobiltelefoniprotokol inden for HSPA-teknologien med up link-hastigheder på op 5,76 Mbit/s. 3GPP (3rd Generation Partnership Project) bruger ikke navnet 'HSUPA' men anvender i stedet for navnet Enhanced Uplink.
Fast pris (flat rate) henviser til en prisstruktur, hvor der opkræves en fast pris for en tjeneste uanset forbrug.
Fiberoptisk kommunikation eller fiber henviser til en teknologi, der benyttes til at transmittere telefonsignaler, internetkommunikation og kabel-tv-signaler. Optiske fibre har fordele frem for eksisterende kobberkabler i forbindelse med langdistancenet og applikationer med megen trafik.
Frame relay henviser til en datakommunikationsservice, der er velegnet til transmission af trafik mellem LAN-net eller terminalpunkter i WAN-net. Med frame relay sendes data i pakker af forskellig størrelse kaldet frames, og fejlretning sker i terminalpunkterne, hvilket giver en højere bithastighed for den samlede datatransmission.
Frit cash flow fra driften som defineret af TDC henviser til summen af EBITDA, korrigering for poster uden indflydelse på cash flow, pensionsbidrag, betalinger vedrørende hensættelser, ændringer i driftskapitalen samt pengestrømme vedrørende anlægsinvesteringer.
FTTH (Fiber To The Home) henviser til fiberoptisk teknologi, som kobler privatkunder direkte på fibernettet.
Førsteoperatøren henviser til det eksisterende teleselskab, der oftest var det først etablerede som monopolselskab. Gbit/s henviser til gigabit pr. sekund.
HDTV (High-Definition Television) henviser til et digitalt tvtransmissionssystem med en højere opløsning end traditionelle tv-systemer.
HFC (Hybrid Fiber Coax - hybridnet) henviser til et bredbåndsnet, der kombinerer optiske fibre og koaksialkabler, der er kendetegnet ved højere datatransmissionskapacitet end traditionel DSL-teknologi.
Homes passed henviser til husstande, hvortil der er etableret en bestemt teknologi (f.eks. fiberkabler eller koaksialkabler), som gør det muligt at modtage tjenester forbundet med den pågældende teknologi. Således udgør antallet af 'passerede husstande' summen af koncernens faktiske og potentielle kunder inden for en given tjeneste.
HSDPA (High Speed Downlink Packet Access) eller Turbo 3G henviser til en forbedring af UMTS 3G-teknologi, som forventes at øge download-hastighederne fem gange eller mere.
HSUPA (High Speed Uplink Packet Access) forventes at forbedre funktionen af dedikerede transportkanaler til uplink, dvs. at øge kapaciteten og hastigheden og reducere forsinkelser. HSUPA anvender tilsvarende metoder som HSDPA.
Hub henviser til et 'nav', der opsplitter et netkabel i flere enkeltkabler, der hver er tilsluttet en computer. Den anvendes i LAN-net til at danne et lille netværk ved at sammenkoble flere computere. Ikke-ioniserende stråling henviser til enhver form for elektromagnetisk stråling, der ikke har nok energi til helt at fjerne en elektron fra et atom eller et molekyle.
IN (Intelligent Network) henviser til et serviceuafhængigt telenet. Indholdstjeneste henviser til en serviceydelse, typisk vedrørende oplysninger eller underholdning, der transmitteres eller leveres online.
International roaming er en måde for kunder at få adgang til en udenlandsk operatørs net, så de automatisk kan foretage eller modtage opkald, sende og modtage data eller få adgang til andre serviceydelser, når de rejser i udlandet. Operatører i de forskellige lande skal indgå indbyrdes kontraktlige aftaler på tværs af landegrænser for at kunne tilbyde denne service.
IP (Internet Protocol) henviser til en standard protokol, hvor internetbrugerdata deles op i pakker, som sendes ad den korrekte vej. IP tildeler hver pakke et nummer, så det kan verificeres, at beskeden er modtaget. Før pakkerne når deres destination, samler protokollen alle pakker, så de leveres i deres oprindelige form.
IP-VPN (IP-based Virtual Private Networks) henviser til et net, hvor store organisationer kan kommunikere indbyrdes over et stort geografisk område. I stedet for at bruge en enkelt opkobling (f.eks. et fast lejet kredsløb), benytter et VPN sig af virtuelle opkoblinger på tværs af et delt netværk til kontorer eller medarbejdere over et stort geografisk område.
ISDN (Integrated Services Digital Network) henviser til en metode, der giver flere kanaler af 64 kbit/s over den almindelige telefonlinje, som enten kan bruges til samtidig data og tale eller udelukkende datatransmission. Det er nødvendigt at bruge et ISDN-modem for at koble sig på nettet.ISDN-teknologien giver mulighed for 2-30 kanaler på samme linje.
ISP (Internet Service Provider) henviser til et selskab, som udbyder internetadgang.
Kundeafgangsraten (churn rate) henviser til den procentvise årlige afgang af kunder fra kundebasen, f.eks. siges mobilkunder at afgå, når de opsiger deres abonnement med deres aktuelle mobiloperatør (og enten skifter til en anden eller blot vælger ikke at have et mobilabonnement). TDC beregner churn ved at dividere bruttoafgang af kunder i en periode med det gennemsnitlige antal kunder i perioden. Det gennemsnitlige antal kunder i perioden beregnes ved at addere antallet af kunder ved periodens begyndelse, antallet af kunder ved udgangen af hver mellemliggende måned samt antallet af kunder ved periodens udgang og dividere den med antallet af mellemliggende måneder plus to. Teleselskaberne beregner churn (kundeafgang) på forskellige måder.
Kundebasen henviser til antallet af kunder opgjort ultimo perioden og omfatter kunder med abonnement, samt kunder uden abonnement i henhold til følgende generelle principper: Fastnetkunder, der har genereret trafik inden for den seneste måned. Mobilkunder, der har været aktive inden for de seneste 3 måneder. Internetkunder, der har været aktive inden for de seneste 3 måneder. TDC's kundeopgørelse omfatter antallet af hovedprodukter solgt af TDC's divisioner, Privat, Erhverv og Engrossalg. En person, der anskaffer sig HomeTrio, vil således figurere i opgørelsen som tre kunder. Endvidere vil en virksomhed med 100 mobilabonnementer fra TDC medtages som 100 kunder i opgørelsen. Med hensyn til engroskunder vil en bredbåndsleverandør med 20.000 BSA-tilslutninger fra TDC blive medtaget som 20.000 kunder. Derimod vil suppleringsprodukter såsom digital-tv som supplement til et kabel-tv-abonnement ikke medtages i kundeopgørelsen. Med hensyn til andre net og datatilslutninger så omfatter den kundekategori i TDC's kundeopgørelse rå kobber, udleje af faste kredsløb, fiber og datatilslutningskunder. Mobildatakunder omfatter mobildatakort og mobilbredbåndskunder. Dual og triple palykombinationsprodukter er medtaget som henholdsvis to og tre kunder i det samlede antal kunder. Alle Fullrates xDSLkunder er medtaget som dual play-kunder. Ordet 'kunder' afspejler ikke antallet af faktiske slutbrugere, f.eks. tæller en ISDN30-tilslutning kun som én kunde i TDC's kundebase selvom produktet kan omfatte 30 slutbrugere. Begrebet 'kundebase' i TDC Nordic varierer fra det, der anvendes andre steder, idet det er udtryk for antallet af lokationer med fastnet- og internet i stedet for antallet af produkter.
LAN (Local Area Network) henviser til et net af computere, der er fast forbundne med hinanden, og som alle befinder sig inden for et begrænset område, for eksempel inden for samme firma. Med LAN gives mulighed for deling af for eksempel data og printer.
LRAIC (Long Run Average Incremental Cost Model) og LRIC (Long Run Incremental Cost) henviser til de mest benyttede prisreguleringsmetoder til at fastsætte samtrafikpriserne for operatører med markedsdominans (SMP-status). Med LRAIC/LRIC-metoden sættes priserne lig med de omkostninger, der er forbundet med at producere den regulerede ydelse i et moderne og fuldt ud effektivt telenet af samme størrelse som SMP-operatøren. I praksis er der kun små forskelle mellem LRAIC-metoden, der anvendes i Danmark, og LRIC-metoden, der benyttes i f.eks. Sverige og Schweiz. Danske LRAIC-priser for koblet samtrafik, ULL, samhusning, bitstrømsadgang og mobilterminering beregnes ud fra modeller, der er udviklet af IT og Telestyrelsen. LRAICmodellerne opdateres årligt.
LTE (Long Term Evolution) kaldes ofte for 4G for at signalere, at det er en supplerende overbygning på det eksisterende 3G-net. Upload-hastigheden og responstiderne i et LTE-net er væsentligt bedre og kan forventes at være dobbelt så gode, som det, der kendes fra 3G-teknologien. Det betyder, at bl.a. oplevelsen af online-spil vil være bedre.
Markedsandele er hovedsageligt baseret på interne TDC-beregninger. TDC anvender blandt andet IT- og Telestyrelsens telestatistik til at beregne det samlede marked. TDC anvender også ITST's differentiering mellem erhvervsmarkedet og markedet for private. Slutbrugere med CVR-numre er medtaget som forretningskunder, og slutbrugere uden CVR-nummer medtages som privatkunder. ITST's statistikker benyttes som kilde indtil 1. halvår 2009 til femårstabellen over udviklingen inden for telefoniabonnementer i afsnittet 'TDC's forvandling siden 2005', og der anvendes et TDC estimat af ITST's markedsandele for 2. halvår 2009. TDC's egne markedsandele inden for PSTN/ISDN-markedet varierer fra ITST's, da TDC i modsætning til ITST ikke medtager fastnettelefoni i boligforeninger i dette marked.
Mbit/s henviser til megabit pr. sekund.
Medarbejderantallet henviser til antallet af fuldtidsbeskæftigede medarbejdere, inklusive fastansatte, trainees og midlertidige ansatte ultimo året.
MMS (Multimedia Messaging Service) henviser til en tjeneste, hvor mobilkunder kan udveksle multimediebeskeder med andre mobilkunder. Mms kan ses som en videreudvikling af sms med understøttelse af transmission af flere medie, f.eks. tekst, tale, lyd, video og kombinationer af disse.
MNO (Mobile Network Operator) henviser til mobiloperatører, der er tildelt frekvenser, i modsætning til en MVNO, og har al den fornødne infrastruktur til at drive eget mobilnet.
Mobilterminering henviser til levering af trafik til en mobiloperatør med det formål at terminere den pågældende trafik til enhver slutbruger, der er tilsluttet operatørens net. Serviceydelsen mobilterminering omfatter alle typer opkald til en mobiltelefon, herunder opkald fra fastnet, fra et andet mobilnet eller udenlandske opkald.
MoU (Minutes of Usage) henviser til antallet af forbrugte minutter pr. abonnent.
MPLS (Multiprotocol Label Switching) henviser til en alsidig løsning på de problemer, som nutidens net udsættes for i form af hastighed, skalerbarhed, kvaliteten af service management og trafikregulering. MPLS teknologien anvendes i IP-nettets kerne.
MVNO (Mobile Virtual Network Operators) henviser til mobiloperatører, der ikke har eget radionet, men i et vist omfang har egen infrastruktur. MVNO'er har indgået aftaler med traditionelle mobiloperatører om køb af trafik og data til videresalg til egne kunder.
NFC (Near Field Communication) henviser til en højfrekvens trådløs konnektor-teknologi, der giver mulighed for at udveksle data mellem udstyr over en afstand på ca. 10 cm.
No-frills henviser til en tjeneste eller et produkt, hvor de ikke absolut nødvendige features er skåret væk for at sikre en lav pris.
PABX( Private Automatic Branch Exchange) er et omstillingsanlæg til erhvervskunder. Oprindeligt krævede det en person til at betjene et sådant system PBX (private omstillingsanlæg). Da næsten alle private telefoncentraler i dag er automatiske, er akronymet PBX udvidet til PABX.
Penetration er et udtryk i procent for en tjenestes udbredelse. Udbredelsen beregnes ved at dividere antallet af abonnenter med enten antallet af husstande eller antallet af indbyggere, der kan modtage den pågældende tjeneste.
PoP (Point of Presence) henviser til et lokalt opkoblingspunkt til et kommunikationsnet, f.eks. internettet.
Postpaid henviser til abonnementer, der betales i starten af perioden, men hvor forbrugsprisen, der varierer iht. det abonnement, som kunden har valgt, betales i slutningen af perioden.
Prepaid henviser til taletidskunder, hvor kunden betaler et bestemt kontant beløb for en tjeneste, som opbruges i takt med, at kunden benytter sig af tjenesten.
PSTN (Public Switched Telephone Network) henviser til det telenet, der er baseret på kobberkabler, og som transmitterer tale og data analogt - traditionel fastnettelefoni.
PVR (Personal Video Recorder) henviser til udstyr, der optager video i et digitalt format til et diskdrev eller et andet medie med hukommelse. Betegnelsen omfatter enkeltprodukter som f.eks. set top-bokse, bærbare medieafspillere og software til pc'er, som gør det muligt at optage og spille video på og fra en disk.
Quadruple play henviser til kombinering af triple play (telefoni, internet og tv-tjenester) med mobiltelefoni.
Quality of Service henviser til et kollektivt mål for den service, kunderne modtager, og som afspejler et nets transmissionskvalitet og tilgængelighed.
RGU (Revenue Generating Unit) henviser til antallet af kundeforhold, der genererer omsætning til TDC. Kobber RGU'er er det samlede antal kundeforhold, der udbydes på kobbernettet.
Samtrafik henviser til processen, hvor et telefonopkald kobles til en anden operatørs net. For denne opkobling skal der betales en samtrafikpris til operatøren for brug af dennes net.
SDH (Synchronous Digital Hierarchy) henviser til en standardteknologi for synkron datatransmission på et optisk medie, og som giver hurtigere og billigere samtrafik end traditionelt PDH (Plesiochronous Digital Hierarchy) udstyr. I digital teletransmission betyder synkron, at bits fra et opkald sendes i en transmissionsramme. Plesiochronous betyder næsten synkron eller et opkald, der fordeles over flere transmissionsrammer.
SHDSL (Symmetric High-speed Digital Subscriber Line) henviser til en DSL-teknologi med symmetrisk datatransmission.
SMP-status (stærk markedsposition) er en betegnelse, der gives til operatører med en dominerende markedsindflydelse på et specifikt delmarked. Som hovedregel udløser markedsandele over 50 % i ITST's markedsanalyser automatisk SMP-status, mens 25-50 % kræver opfyldelse af yderligere kriterier.
SMS (Short Message Service) henviser til korte tekstbeskeder, der kan sendes og modtages via mobiltelefoner.
SoHo (Small Office/Home Office) henviser til kategorien af virksomheder, der defineres ved at have færre end to medarbejdere og med en omsætning på under DKK 30.000 de seneste tolv måneder.
Stregkode henviser til data, der kan læses af en optisk scanner. Stregkodernes data repræsenteres typisk i linjernes bredde og afstanden mellem parallelle linjer, og kan omtales som lineære eller endimensionelle stregkoder eller symbolik.
Supplerende tjenester henviser til enhver ekstra ydelser, som kan supplere basisudbuddet.
Tab af kobberlinjer henviser til nettotabet af kobberlinjer i en given periode i TDC Koncernen, inklusive Wholesale linjer. Det totale antal kobberlinjer er beregnet som summen af PSTN, ISDN, VoIP, BSA/xDSL uden samproduktion og rå kobber kunder.
Tab af kobber RGU'er henviser til nettotabet af kobber RGU'er i en given periode i TDC Koncernen, inklusive Wholesale RGU'er. Det totale antal kobber RGU'er er PSTN, ISDN, VoIP, BSA/xDSL, tv og rå kobber kunder.
Telemetrisk kommunikation mellem to maskiner kaldes også en M2M (machine to machine) løsning og er hovedsageligt baseret på mobilkommunikation. M2M-løsninger bruges til Dankort-terminaler, GPS-overvågning, distancelæsning, alarmer etc.
Terrestriske net henviser til et jordbaseret telenet.
Transfer pricing henviser til fastsættelsen af priser for overførsel af varer og tjenester mellem koncerninterne enheder.
Triple play henviser til samlet udbud af internet, telefoni og tv over samme accessforbindelse. Triple playkombinationer er medtaget som tre kunder i det samlede antal af kunder. Et triple play-abonnement skal omfatte alle tre tjenesteydelser.
Turbo 3G henviser til HSDPA-teknologi.
TVoIP (TV over Internet Protocol) henviser til tvtransmission over internettet.
ULL (Unbundled Local Loop) henviser til det rå kobber, som konkurrerende operatører har fået adgang til af førsteoperatøren. Derved kan andre operatører tilbyde transmission af data og/eller telefoni til førsteoperatørens kundebase.
UMTS (Universal Mobile Telecommunications Systems) henviser til et tredjegenerations (3G) mobilnet konstrueret til at udbyde flere tale-, data- og multimedietjenester ved høj hastighed.
VDSL eller VHDSL (Very High Bitrate DSL) henviser til en DSl-teknologi, der leverer hurtigere datatransmission end anden DSL-teknologi via kobbernettet.
VoD (Video on Demand) henviser til transmissionslevering af video over bredbånd, når det passer kunden.
VoIP (Voice over Internet Protocol) henviser til telefonopkald via internettet.
VPN (Virtual Private Network) henviser til et stort net, der fungerer på samme måde som et lokalnet, hvor geografisk spredte kontorer eller computere kan kommunikere indbyrdes og samtidig opnå samme beskyttelse, hastighed og tilgængelighed som i et lokalnet.
WAN (Wide Area Network) henviser til et geografisk vidt dækkende telenet og er en geografisk spredt samling af LAN'er. Internettet er f.eks. et WAN, men et net, der forbinder et selskabs divisioner kan også være et WAN.
WAP (Wireless Application Protocol) henviser til en international standard for netværkskommunikation på applikationslaget i et trådløst kommunikationsmiljø. Det anvendes hovedsageligt til at give adgang til internettet fra en mobiltelefon eller